Oksekøds Lasagne

NØJ – en lækker hjemmelavet lasagne – der ikke tager lang tid  !

Har altid bare brugt revet ost på lasagne og diverse andre ovnretter. Men prøvede en dag at lave min lasagne med mozarella kugler i stedet. 
– Hold da op ! – det var lækkert . 

4 Personer
Samlet tid: 
50 minutter
Arbejdstid: 
20 minutter

Ingredienser:

20 g.          Becel, flydende margarine
500 g.        Hakket oksekød
1 stk.         Løg
1 ds.          Hakket tomat, gerne med hvidløg (400 g)
150 g.        Tomatpuré
2 tsk.         Basilikum
1 stk.         Morney sovs (500 g)
2 stk.         Mozarella kugler (á 125 g)
250 g.        Lasagne plader
Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skær løg i små tern.
  2. Smelt margarinen i en gryde.
  3. Svits løgene i margarinen, til de er klare.
  4. Kom oksekødet i gryden, og steg det til det brunt.
  5. Krydr med lidt salt, peber og basilikum mens kødet steger.
  6. Kom hakket tomat og tomatpuré i gryden.
  7. Rør det godt rundt, og varm det godt igennem.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Læg lasagnen sammen, ved først at komme en portion kødsovs i bunden af et ovnfast fad, derefter lasagneplader og så morney sovs.
  10. Forsæt indtil du ikke har mere kødsovs, afslut med lasagneplader og så morney sovs.
  11. Skær mozarella kuglerne i skiver, og fordel dem på lasagnen.
  12. Kom lasagnen i en forvarmet ovn ved 175º C i ca. 30 minutter.

Serveres med f.eks. en lækker gulerodsråkost eller blandet salat. 

 

VELBEKOMME !

– Tina 

Skriv et svar