[ At ØNSKE en hjerteoperation ! ]

 

Må man ønske en hjerteoperation til sit barn??

 

JA DET MÅ MAN GERNE ! 

Vi startede ud med det hele da Mathias kun var 5,5 uge gammel (læs med fra starten Vores barn er hjertebarn !)

Mathias har en Ventrikelseptumdefekt (VSD) ! – et hul i hjertet !

 

Allerede fra starten af, fik vi at vide at det kunne ende med en operation for lille Mathias – ja faktisk var vores læge i Kolding næsten helt sikker på at det endte i en operation.

Dette accepterede vi hurtigt ! – Ja til sidst gik vi faktisk bare og ventede og håbede på en hjerteoperation.
Vi kunne se at Mathias blev dårligere og dårligere, tog ikke nok på, og trives ikke optimalt !

 

Når vi fortalte om Mathias og hans dårlige hjerte til venner, familie og kollegaer og at vi havde to muligheder:

1. Hullet vokser sammen af sig selv.

2. En hjerteoperation.

Sagde de alle sammen: Åhh vi håber det går godt – og at hullet vokser sammen af sig selv !

– For mig var dette faktisk lidt svært at svare på, for vi ønskede faktisk den der operation for ham ! – men var det okay at sige ?

 

Herunder er nogle billeder af Mathias’ første par måneder:

19. Juli 2018 – 1 time gammel ! – ser super lækker ud – dejlig lyserød – lidt buttet.

 

21. Juli 2018 – stadigvæk dejlig lyserød i huden – lidt buttet.

 

28. Juli 2018 – sover godt – sover meget.

 

22. August 2018 – begynder at blive lidt bleg.

 

12. August 2018 – alt er okay – lidt bleg.

 

6. September 2018 – Mathias begynder at se afkræftet ud, mangler energi – bliver mere og mere bleg.

 

20. September 2018 – afkræftet ! – bleg !

 

Jeg kunne se en hjerteoperation som ´målstregen´- at alt ville blive godt !

Men sygehuset blev ved med at holde os hen – vente – måske hullet vokser sammen af sig selv !

Det var en rigtig hård tid – vi vidste ikke længere end til næste undersøgelse vi blev ved med at rende til !

– Vi kunne kun se vores søn blive mere og mere dårlig.

 

Tak fordi du læste med! 

De Kærligste Hilsner

Tina

Skriv et svar